Judo er en kampsport ...


... hvor du benytter dig af din mentale og fysiske overlegenhed til at overvinde din modstander ved at udnytte hans uskolede råstyrke til din fordel.

Judo er en livsform og en skolingsvej, der udvikler dig på alle planer. Judo betyder "den milde vej", og det er et billede på, at eftergivenhed sejrer over styrke. Men tag ikke fejl: Der ligger ingen svaghed gemt i det!

Slag og spark er ikke tilladt i judo, for det drejer sig ikke om at slå din modstander halvt fordærvet. I judo vinder du på point for korrekt udført teknik – ikke på at påføre skade. Hvis du kan kaste din modstander i gulvet eller fastholde ham i et osae waza (holdegreb), vinder du kampen!


Overlegenhed
Gennem træningen opøver du balance, smidighed, koordination og udholdenhed, og du forbedrer din reaktionstid.

På det mentale plan handler judo om at opøve koncentration, vedholdenhed og fokus. Det handler også om at udøve selvbeherskelse og respekt frem for vrede. Et mentalt overlegent menneske er et menneske med succes, et menneske, der udstråler overskud, selvtillid og indre balance.

Du lærer alt om de forskellige greb, der kan pacificere enhver modstander; om fald- og rulleteknikker, der kan hjælpe dig ud af en knibe; om holde- og kasteteknikker og naturligvis, om hvornår du skal give slip.

Du lærer, hvordan du gennem kropskontrol og udnyttelse af tyngdekraft kan bruge din modstanders styrke mod ham selv.

Vi har lavet en lille film om judo - se her (Pigen i filmen hedder Sine og er hjælpetræner på børneholdet)
Du kan læse mere om judo her

Del siden:

Træningstider 2018

 Her kan du se vores træningstider.

Læs mere »

Galleri

Kig ind og se hvad vi laver i klubben.

Læs mere »
Silkeborg Judoklub Nørreskov Bakke 14B 8600 Silkeborg Tlf. 60 10 95 25 silkeborgjudoklub@gmail.com
Skabertrang | Silkeborg Bogtryk