Hvad er judo?


Judo er en kampsport, hvor du benytter dig af din mentale og fysiske overlegenhed til at overvinde din modstander ved at udnytte hans uskolede råstyrke til din fordel.

Judo er en livsform og en skolingsvej, der udvikler dig på alle planer. Judo betyder "den milde vej", og det er et billede på, at eftergivenhed sejrer over styrke. Men tag ikke fejl: Der ligger ingen svaghed gemt i det!

Slag og spark er ikke tilladt i judo, for det drejer sig ikke om at slå din modstander halvt fordærvet. I judo vinder du på point for korrekt udført teknik – ikke på at påføre skade. Hvis du kan kaste din modstander i gulvet eller fastholde ham i et osae waza (holdegreb), vinder du kampen.

Når du bliver mere erfaren i judoens teknikker, vil du også lære at beherske armlåse og stranguleringer. Dette introduceres først når man har nået et niveau og indgår ikke i børne og ungdomstræningen.

Hvordan fungerer Judo?

Hvilke regler og principper er vigtige?

Det Internationale Judoforbund har udgivet en

'Quick Guide til Judo', som præsenteres af den tidligere verdensmester og to-dobbelte olympiske sølvvinder Neil Adams. God fornøjelse

Overlegenhed

Gennem træningen opøver du balance, smidighed, koordination og udholdenhed, og du forbedrer din reaktionstid.

På det mentale plan handler judo om at opøve koncentration, vedholdenhed og fokus. Det handler også om at udøve selvbeherskelse og respekt frem for vrede. Et mentalt overlegent menneske er et menneske med succes, et menneske, der udstråler overskud, selvtillid og indre balance.

Du lærer alt om de forskellige greb, der kan pacificere enhver modstander; om fald- og rulleteknikker, der kan hjælpe dig ud af en knibe; om holde- og kasteteknikker og naturligvis, om hvornår du skal give slip.

Du lærer, hvordan du gennem kropskontrol og udnyttelse af tyngdekraft kan bruge din modstanders styrke mod ham selv.

en kampsport for alle

Du benytter dig af din mentale og fysiske overlegenhed og overvinder din modstander ved at udnytte hans uskolede råstyrke til din fordel.