Judo historien
Judo er fra Japan og stammer fra Jiu-Jitsu. Ju eller Jiu kan nok bedst forklares som et princip om at den svage kan klare den stærke, ligesom et træ der bøjer sig for vinden.
Når den stærke trækker eller skubber følger man og udnytter hans kraft til at få ham ud af balance, så han kan kastes.
Jitsu betyder kunst eller færdighed. Man lærte Jiu-Jitsu fordi man havde brug for det i kamp og for at kunne forsvare sig, og nogle af teknikkerne er meget farlige.
I slutningen af 1800-tallet var enkelte personer og skoler begyndt at undervise med et andet mål: nemlig at bruge Jiu-Jitsu til at træne fysik og psyke. Det vi i dag omtaler som "en sund sjæl i et sundt legeme".
Jigoro kano
Den der blev mest kendt var Jigoro Kano, som ændrede navnet til Judo. Do betyder vej (i overført betydning) eller måde. Han ville markere, at han ville bruge Judo på en anden måde.
Han oprettede en skole, der hedder Kodokan, og derfor kaldes den Judo, der er anerkendt internationalt for Kodokan Judo.
Judo blev udbredt, da et hold fra Kodokan besejrede et hold fra en af de mest anerkendte Jiu-Jitsu-skoler, og endnu mere da Kano blev politimester i Tokyo og fik Judo indført som træning i politiet.
Senere blev han justitsminister og fik det indført i hæren, og da han var på rejse i Europa tog han instruktører med, og de første judoklubber i England og Frankrig blev oprettet omkring 1930.
Judo har nu længe været olympisk sport og er én af de mest udbredte sportsgrene. Det er en lille sport i Danmark, men i f.eks. Frankrig er det den næststørste sport, og i hele Sydeuropa lærer man det i skolen lige så selvfølgeligt, som man lærer boldspil i Danmark.
Den første europæer der besejrede japanerne ved VM, var hollandske Anton Gesink.